• Transfer

Dolberg 2.0? – Silkeborg-talent rygtes på vej til Ajax

Getty Images
Annonce

Den bare 17-årige Eskild Munk Dall er ifølge Ekstra Bladets oplysninger tæt på at gå i Kasper Dolbergs fodspor ved at tage skiftet fra Silkeborg IF til Ajax

Robert Skov og Kasper Dolberg har allerede taget turen, og nu står endnu et spirende stjerneskud klar til at forlade de trygge rammer i Silkeborg IF for at jagte drømmen om en endnu større karriere andetsteds.

17-årige Eskild Munk Dall er nemlig ifølge Ekstra Bladet meget tæt på at sætte sin signatur på en aftale med Ajax – præcis som Dolberg gjorde i sin tid.

Selvom Dall endnu ikke er slået igennem i Silkeborg, har han repræsenteret de danske ungdomslandshold hele 21 gange indtil videre. Han er desuden en del af klubbens U19-hold.

Ajax’ plan med danskeren er angiveligt, at han først og fremmest skal være en del af klubbens ungdomsakademi, og det vil langt fra være første gang, at hollænderne handler danske spillere.

Tidligere er både Christian Eriksen, Viktor Fischer og førnævnte Dolberg blevet hentet til klubben som helt unge, og i øjeblikket frister den tidligere FCK-spiller Victor Jensen og den tidligere FCN’er Christian Rasmussen en tilværelse i ungdomsrækkerne.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.