• Kamp

Dolberg og Nice bankede bundhold

Kasper Dolberg, Nice
Getty Images
Annonce

Formstærke Kasper Dolberg var med fra start, da han og Nice trynede bundholdet Metz med 4-1 på hjemmebane

Det har ikke været den bedste sæson hidtil for Nice, som roder rundt nede midt i Ligue 1.

Lørdag aften kom man dog tilbage på sporet, da man hjemme på den sydfranske kyst fik besøg af bundholdet Metz.

Kasper Dolberg har i modsætning til holdet fået en fornuftig start på tilværelsen i det franske, og han var derfor igen at finde i startopstillingen hos Nice.

Det var dog danskerens holdkammerater, der tog rampelyset i dagens kamp, og specielt midtbanespilleren Wylan Cyprien var i godt spilhumør. Franskmanden sørgede således for en pauseføring på 2-0 med sine to mål.

Indskiftede Ignatius Ganago bragte Nice på 3-0 kort inde i anden halvleg, inden Ibrahima Niane fik reduceret.

Et kvarter før tid lukkede Pierre Lees-Melou til kampens resultat 4-1.

Med sejren rykker Nice op på 12. pladsen i Ligue 1, som føres af PSG, der vandt tidligere i dag.

Loading