Dolberg starter Nice-comeback med første franske mål

Kasper Dolberg, Nice

Kasper Dolberg udlignede for Nice i hjemmekampen mod Dijon med sit første Ligue 1-mål, og så vandt han og holdkammeraterne 2-1

Kasper Dolberg startede igen inde for sin nye klub Nice, da bundproppen Dijon lørdag aften kom på besøg i Ligue 1. Men det startede ikke godt for danskeren og holdkammeraterne. Halvvejs gennem første halvleg udnyttede Julio Tavarez nemlig en omgang suspekt positionsspil af Nice-forsvaret, og så var gæsterne i front.

Men bare syv minutter senere stemplede den danske landsholdsstjerne ind i det franske. En sublim hælaflevering fra Adam Ounas sendte angriberen fri i feltet, og så chippede han køligt bolden over den fremstormende målmand.

Kasper Dolberg, Nice

Dolberg kalder holdkammerats urtyveri for absurd

Først troede Kasper Dolberg, at han måske havde forlagt sit ur, men pludselig fandt han ud af, at hans holdkammerat havde stjålet det

1-1 stillingen holdt til pausen, og fra anden halvlegs start kom Nice også i front. Youcef Atal tog sagen i egen hånd fra startfløjtet, løb ind i feltet og bankede bolden helt op i nettaget. Endnu et flot mål, og så var hjemmeholdet på sejrskurs. 

Dijon havde intet modsvar, og så kunne Nice tage en sejr, der sender dem helt op på tabellens andenplads. Kasper Dolberg fik 79 minutter på banen, og han blev klappet fra den.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her