• Udtalelse

Dominik Kaiser: Mere kvalitet i 2. Bundesligaen end i Superligaen

Dominik Kaiser, Brøndby
Getty Images
Annonce

Den tidligere Brøndby-spiller Dominik Kaiser giver udtryk for store ligheder mellem Superligaen og 2. Bundesligaen. Den tyske liga er dog bedre

I vinter forlod Dominik Kaiser Brøndby IF for i stedet at fortsætte karrieren i Hannover 96 i den tyske 2. Bundesliga.

Her har han allerede spillet tre kampe og er så småt begyndt at vænne sig til sin nye klub og ikke mindst liga.

Netop den næstbedste tyske fodboldrække minder i mange henseender om Superligaen, selvom der er en smule kvalitet til forskel, ifølge den 31-årige midtbanespiller.

“Lange bolde og standarder er meget vigtige i Danmark. Sådan er det også for mange klubber i 2. Bundesligaen, tror jeg. Det bliver vores opgave at forsøge at finde løsninger på det i de kommende uger,” udtaler Kaiser til Hannovers hjemmeside og tilføjer:

“Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at der er mere kvalitet i 2. Bundesligaen. Det var et godt halvandet år dér (i Brøndby, red.), men nu er jeg også glad for at være tilbage i Tyskland.”

Det er endnu ikke lykkedes Kaiser at komme på måltavlen i sin nye tyske klub.

Loading
x