• Udtalelse

Dominik Kaiser om skifte: Det var slet ikke planen

Brondby IF vs AaB Aalborg - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Den nu tidligere Brøndby-spiller Dominik Kaiser pressede på ingen måde selv på for et skifte væk fra klubben

Dominik Kaiser blev i sidste uge solgt til 2. Bundesliga-klubben Hannover 96 for små fire millioner kroner.

Det var dog ifølge tyskeren selv slet ikke planen, at han ville væk fra klubben denne vinter.

“Kontakten kom gennem træneren, som spurgte, hvad mine planer var. Fordi min kontrakt i Brøndby udløb til sommer, var jeg begyndt at tænke på, hvad der nu skulle ske. For nogle uger siden havde jeg ingen planer om at skifte denne vinter,” fortæller Kaiser ifølge Tipsbladet.

Vi ved, at Kaiser og Brøndby længe havde gang i forhandlingerne, og derfor skal grunden til salget med garanti findes i, at de ikke kunne blive enige, hvorfor fodbolddirektør Carsten V. Jensen prioriterede at sælge ham for et lille beløb nu fremfor at lade ham gå gratis til sommer.

Kaiser var blandt Brøndbys absolut største profiler i efteråret, hvor han scorede otte mål i 3F Superligaen.