Dommerformand vil have kvinder hurtigt op i rækkerne

Kvindelige fodbolddommere skal op i rækkerne hurtigst muligt, mener formanden for DBU’s dommerudvalg

I flere lande har kvindelige fodbolddommere fundet vej til de bedste nationale ligaer hos herrerne, og i år blev den for første gang styret af en kvinde.

Men i den danske Superliga har der endnu ikke været kvindeligt islæt på dommerfronten. Det kan der snart blive lavet om på, fortæller Michael Johansen, som er formand for dommerudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU).

“Der arbejdes på, at de kvindelige dommere skal opad i rækkerne hurtigst muligt, så jeg vil på ingen måde være overrasket, hvis vi inden for de kommende fem år ser en kvindelig dommer lede en superligakamp,” siger han til DR.

“Vores målsætning er, at vi har både kvinder og mænd med på den rejse, som det er at være fodbolddommer. Men det kræver naturligvis også, at præstationerne og niveauet er til stede hos begge køn.”

Landsholdet, DBU

Ni måneder efter fyring: DBU leder efter ny direktør

Dansk Boldspil-Union fyrede sidste år Claus Bretton-Meyer som administrerende direktør, og den stilling skal nu endelig besættes igen

Formanden for DBU’s kvindedommergruppe, Gitte Holm, har også ambitioner om, at kvinderne rykker opad i rækkerne inden for en overskuelig fremtid.

“Min egen drøm er, at vi inden for de næste fire eller fem år har en kvindelig dommer i Superligaen,” siger hun til DR.

13 dommere har dømt i Superligaen i denne sæson.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her