• Udtalelse

Don Ø afslører: Uden mig var Ståle blevet fyret

Don Ø, Ståle Solbakken
Getty Images
Annonce

Den tidligere formand i Parken, Flemming Østergaard, fortæller i et interview, at Ståle Solbakken var tæt på en hurtig fyreseddel i FC København

I 2006 hentede Flemming Østergaard, som også er kendt under navnet Don Ø, Ståle Solbakken til FC København som ny cheftræner.

Siden da har FC København vundet syv mesterskaber i de to perioder, som nordmanden har stået i spidsen for mandskabet.

I denne sæson kæmper FC København også med i toppen af Superligaen, hvor de dog er fire point efter FC Midtjylland i skrivende stund.

Men historien kunne have set ganske anderledes ud for den nuværende manager hos Løverne.

Ifølge den tidligere formand i Parken Sport og Entertainment, Flemming Østergaard, var Ståle nemlig på et tidspunkt tæt på at blive fyret.

“Hvis jeg ikke havde den rolle i bestyrelsen, som jeg havde på det tidspunkt, så var han (Ståle Solbakken, red.) nok også blevet fyret. Der var flere i bestyrelsen, der syntes, at vi skulle skille os af med ham. Men det blev ikke aktuelt. Jeg vil ikke ud med, hvem fra bestyrelsen der var tale om,” lyder det fra Don Ø ifølge BT.

I 2019 forlængede Solbakken sin kontrakt med FC København, så den nu løber frem til sommeren 2023.