• Transfer

Done deal: AaB henter fransk Ligue 1-angriber

Timothé Nkada
Foto: aabsport.dk
Annonce

AaB har netop meddelt, at de har hentet den 21-årige franske angriber Timothé Nkada i Ligue 1-klubben Stade Reims på en lejeaftale

AaB måtte i sidste måned vinke farvel til stortalentet Søren Tengstedt, der pakkede kufferten og skiftede til bronzevinderne fra AGF på en fri transfer.

Derfor er det ikke så underligt, at nordjyderne skal have hentet forstærkninger til offensiven, og en sådan har de nu fået på plads.

Klubben har netop meddelt, at de har hentet en ny angriber ved navn Timothé Nkada, som kommer til klubben på en lejeaftale for 2020/21-sæsonen.

Nkada er ejet af Ligue 1-klubben Stade Reims, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2023, og om aftalen fortæller AaB’s sportschef Inge André Olsen følgende:

“Selvom vi altid helst vil have spillere på permanente aftaler, så mener vi, at vi i dette tilfælde har udnyttet en mulighed for at tilknytte en kompetent og dygtig ung angriber, der kan hjælpe os i 3F Superligaen i den kommende sæson.”

Timothé Nkada har fået sin fodboldopdragelse i Rennes men skiftede sidste sommer til ligakollegerne fra Reims. Her fik han otte indhop i løbet af den forgangne sæson.

AaB melder ikke noget om en købsoptionen som en del af lejeaftalen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.