• Nyhed

Dortmund-manager forventer svær belgisk opgave

Annonce

Borussia Dortmund skal bare bruge et point mod Club Brügge for at sikre Champions League-avancement, men træner Lucien Favre tager ikke let på kampen

Det har været en fremragende sæson for tyske Borussia Dortmund indtil videre. Danskerklubben fører Bundesligaen suverænt og er også tæt på at sikre sig kvalifikation til ottendedelsfinalerne i Champions League. Det sidste kan opnås med et godt resultat mod Club Brügge onsdag aften. Thomas Delaney, Jacob Bruun Larsen og co. skal bare bruge et enkelt point for at sikre avancementet, men træner Lucien Favre advarer om, at det er lettere sagt end gjort.

“Vi skal spille rigtig rigtig godt. Vi kan huske kampen der (1-0 sejr til Dortmund i klubbernes første CL-opgør, red.), og den var virkelig svær for os”, udtaler han ifølge klubbens hjemmeside.

“Club Brügge vil sikkert spille med fem i bagkæden. Det er lettere for os at spille imod en fireback-kæde, men mange hold har spillet sådan mod os. Så vi er vant til det nu.”

“Vi har stadig meget arbejde foran os, men vi bliver bedre og bedre. Vi vil altid gerne fremad banen, men vi skal finde den rigtige balance mellem angreb og forsvar”, tilføjede Favre.

Borussia Dortmund-Club Brügge spilles onsdag aften, kl. 21.00.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.