• Nyhed

Douglas Costa-agent: Sarri tillod ikke skifte til PL-gigant

Douglas Costa for Juventus
Getty Images
Annonce

Agenten til Juventus-spilleren Douglas Costa siger, at manager Maurizio Sarri har blokeret et muligt skifte til Manchester United

Douglas Costa har været i Juventus i to år, men brasilianeren har aldrig formået at etablere sig som decideret førstevalg.

Det er ikke blevet lettere, nu da en vis Cristiano Ronaldo er at finde i klubben, og sidste sæson blev kraftigt spoleret af skader, hvor det kun blev til syv startpladser.

Costa er da eftersigende heller ikke svær at lokke væk fra Torino, og der har også været snak om et sommerskifte for den lynhurtige dribler.

Landsholdsspillerens agent Giovanni Branchini lægger heller ikke skjul på, at der var mulighed for en transfer i løbet af sommeren, men én bestemt person kom i vejen.

“Allegri (tidligere Juventus-manager, red.) og Sarri har aldrig ville slippe ham,” siger Branchini til Daily Mail.

“Der var stor interesse fra Manchester United. Det var ikke den eneste klub, men i England var det helt sikkert den mest aktive klub i forhold til at hente Douglas Costa.”

Douglas Costa har startet inde i begge Juventus’ to første kampe i årets Serie A.