• Udtalelse

Dybala håber at blive genforenet med Pogba

Paul Pogba, Paulo Dybala, Juventus
Getty Images
Annonce

Da Paulo Dybala og Paul Pogba spillede sammen i Juventus, leverede de sammen flere sjove jubelscener, og det savner argentineren

Paul Pogba har længe været rygtet på vej væk fra Manchester United, men indtil videre er franskmanden stadig at finde på Old Trafford.

Klubber som Juventus og Real Madrid er angiveligt blandt bejlerne.

Hvis Pogba skulle ende med at skifte til Juventus, bliver der tale om et comeback i den italienske klub, som han også repræsenterede fra 2012 til 2016.

I sit sidste år hos Den Gamle Dame spillede midtbanespilleren sammen med Paulo Dybala, og de to havde et stærkt samarbejde på banen, men også udenfor grønsværen trivedes de godt sammen, fortæller Dybala nu.

“Paul og jeg havde et godt forhold, og da han spillede her, ledte vi altid efter en ny måde at fejre mål på,” siger han til Youtube-kanalen Otro.

Faktisk håber argentineren, at de to engang bliver genforenet.

“Vi scorede en masse mål, så jubelscenerne skiftede ofte. Jeg håber, at vi en dag får mulighed for at juble sammen igen,” afslutter han.

Dybala har efter et par sæsoner med svingende spilletid, fået en fast plads på Juventus-mandskab under Maurizio Sarri, hvor han har nettet fem mål i sine første 18 ligakampe i sæsonen.

   

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.