• Nyhed

Dybala håber, at verdensstjerne vil lave comeback

Annonce

Den argentinske angriber Paulo Dybala håber, at Lionel Messi vil vende tilbage til det argentinske landshold

Det argentinske landshold har måtte undvære deres største stjerne Lionel Messi, som ikke har spillet med i nogle landskampe siden VM i Rusland i sommer.

Den argentinske Juventus-angriber Paulo Dybala håber dog, at den femdobbelte Ballon d’Or-vinder vil vende tilbage på landsholdet.

“Vi vil allesammen gerne have, at Messi kommer tilbage på landsholdet. Vi er alle klar over, hvor stor en betydning Leo har for os. Det er dog udelukkende op til ham selv,” siger Dybala til Calcio Mercato.

“Vi er en gruppe af unge spillere, og vi har brug for, at befolkningen støtter os. Vi trænede på Instituto Cordoba Stadium, som ligger i byen, hvor jeg blev født.”

“Det var en spændene oplevelse. Jeg har så mange gode minder der fra.”

Argentina spiller en venskabskamp mod Mexico på Estadio Malvinas Argentinas i Mendoza kl. 01.00 i nat.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.