• Reaktion

Dybt seriøs Wijnaldum: Jeg smutter, hvis det sker

Getty Images
Annonce

Liverpools Georginio Wijnaldum gør det meget klart, at han vil forlade banen, hvis han bliver udsat for racistiske tilråb

Der har i år været endnu større fokus på racisme i fodboldens verden, end tilfældet har været tidligere, og så sent som i går var emnet oppe at vende igen grundet en episode med Manchester Uniteds Fred i lokalopgøret mod Manchester City.

I den forbindelse er Liverpools Georginio Wijnaldum blevet spurgt, om han ville forlade banen, hvis det på et tidspunkt var ham, det kom til at gå ud over.

“Ja, det ville jeg uden tvivl,” svarer Wijnaldum til BBC og fortsætter:

“Hvorfor skulle jeg spille videre? Jeg mener, at hele holdet burde gøre det. Så viser man, at man støtter op om personen, som det går udover.”

“Memphis Depay fortalte om det, da jeg snakkede med han. Det er godt, at der efterhånden er mange folk, der forstår, hvordan det føles at blive behandlet dårligt, fordi man er sort.”

Loading