• Nyhed

Ebbe Sand får ny rolle på landsholdet

Ebbe Sand
Getty Images
Annonce

Den tidligere bomber får alligevel lov at fortsætte omkring det danske landshold, da han er blevet ansat som angrebstræner

Da Jon Dahl Tomasson først på året takkede ja til et job som cheftræner i Malmö FF, efterlod det en ledig plads som assistent til Åge Hareide på det danske landshold, der havde et EM at se frem mod.

Her blev Ebbe Sand ansat for det sidste halve år, inden Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst skulle overtage tøjlerne, men med udskydelsen af sommerens slutrunde, måtte den tidligere angriber igen forlade landsholdslejren.

Nu er Sand dog tilbage i varmen, da han er blevet ansat som angrebstræner, og det er noget, der glæder landsholdslegenden.

“For mig har landsholdet altid været som at komme hjem, og derfor glæder det mig fortsat at skulle være en del af det danske landshold. Vi har rigtig mange dygtige spillere på landsholdet, og jeg glæder mig meget til arbejdet med holdet og resten af trænerstaben,” siger Ebbe Sand til DBU.

Også den kommende landstræner er glad for at kunne føje den tidligere bomber til trænerteamet.

“Ebbe Sand har forudsætningerne til at blive en stor kapacitet for os i forhold til arbejdet med vores angrebsspil, herunder gennembrud- og afslutningsspillet. Han passer rigtig godt ind på holdet, fordi han ved, hvordan dynamikken er på et landshold, og hvad det betyder at repræsentere sit land. Vi skal stå sammen og kæmpe for hinanden,” fortæller Kasper Hjulmand.

Ebbe Sand var også en del af landsholdets trænerstab fra 2008-2015.

Hvis du endnu ikke har hentet ronaldo.com-appen, hvor du får de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland, kan du gøre det via linket herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.