• Nyhed

Efter Barca-kritik: Sådan ville La Liga se ud uden VAR

Real Madrid mod FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Der har været kritik af de spanske dommere fra FC Barcelona, som mener, at rivalerne fra Real Madrid bliver favoriseret

Der har de seneste måneder været en større debat i gang i Spanien, efter personer i FC Barcelona kritiserede landets dommere for at hjælpe Real Madrid.

Og snakken er ikke blevet mindre, efter hovedstadsklubben igen søndag hentede en smal 1-0-sejr over Athletic Club på en straffesparksscoring af Sergio Ramos. Det samme skete runden forinden mod Getafe.

Begge straffespark er blevet tildelt efter VAR-gennemgang, og det er lige nøjagtig videosystemet, der modtager kritik.

Nu har avisen AS dog været en tur i arkiverne for at se, om Real Madrid faktisk har fået mere VAR-hjælp end konkurrenterne, og det viser sig, at stillingen i toppen af La Liga ikke ville se meget anderledes ud, hvis VAR ikke blev brugt.

Herunder ser du til venstre den aktuelle stilling og til højre stillingen uden VAR-indflydelse.

Grafik: AS

Madrilenerne fører i øjeblikket ligaen med fire point ned til Barcelona, og netop det forspring ville man også have uden anvendelse af VAR. Eneste forskel ville være, at catalanerne faktisk vinder få mål på målscoreren.

Og samme mønster viser sig endda også i sidste sæson, hvor Barcelona tog titlen med hele 19 point ned til arvefjenden. Uden VAR havde der været samme afstand.

Ser man i stedet på de enkelte episoder med VAR i løbet af de to seneste sæsoner, er der heller ikke overbevisende argumenter at hente for Barcelona.

Begge mandskaber har haft glæde af videosystemet ved 9 lejligheder, hvor en kendelse er blevet omstødt til holdets egen fordel. Forskellen ligger dog i, at Real Madrid har haft hele 15 kendelser mod sig, mens Barcelona også her ligger på 9.

Siden sommeren 2018 har Los Blancos desuden både vundet og tabt fire point på grund af VAR-kendelser, mens Barcelona aldrig har hverken tabt eller vundet point, i La Liga-sammenhæng.

Real Madrid får også opbakning i debatten af Atlético-træner Diego Simeone. Læs mere herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.