Efter pokaltriumf: Finansministeren overvejer at søge job som FCM-maskot

Finansminister Kristian Jensen (V) overvejer at søge job som FCM-maskot, hvis han ikke bliver genvalgt

Finansminister Kristian Jensen (V) tog fredag aften en pause fra den politiske del af valgkampen for at se FC Midtjylland sikre sig klubbens første pokaltitel, efter at holdet besejrede Brøndby i Parken i København.

Han er stor fan af klubben, der fire gange tidligere har stået i pokalfinalen uden at vinde.

“Det er en meget stor bedrift. Og når man så lægger oveni, at det i år var 20 år siden, at Midtjylland startede, så løfter det klubben. Det bringer den videre.”

“To mesterskaber og en pokaltitel inden på fire år viser bare, at Midtjylland har sat sig som en magtposition i dansk fodbold,” siger Kristian Jensen.

Og der gemmer sig måske et job til politikeren i den midtjyske klub, hvis han ikke bliver genvalgt til Folketinget ved det kommende valg.

Keeper forsvarer reservespækket FC Midtjylland-mandskab

FC Midtjylland stillede med 10 nye fra start sammenlignet med pokalfinalen i fredags, men det ser Ulvenes målmand Mikkel Andersen ikke noget forkert i

“Jeg bor fem kilometer fra stadion, så jeg har fulgt dem hele vejen igennem. Jeg var til stede, da de vandt guld i 2015 og 2018, og nu er jeg til stede, når de vinder pokalen.”

“På et eller andet tidspunkt må jeg snart blive officiel maskot for dem. Hvis ikke jeg bliver genvalgt til Folketinget, så må jeg ind og være lykkedyr for FC Midtjylland,” siger han.

Venstremanden havde en stor oplevelse, da han fredag overværede midtjyderne tage sejren i et drama af en pokalfinale, der måtte ud i straffesparkskonkurrence for at blive afgjort.

Han mener, at man i høj grad kan overføre spillernes indsats til den politiske bane, hvor regeringen i meningsmålingerne ikke står til at kunne fortsætte.

“Aldrig give op før tid, kæmpe med det, du har, og tackle igennem på dine sager. Det gjorde FCM derude, og det gav pote til sidst,” siger Kristian Jensen.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her