• Nyhed

Efter smertefuldt brud: Klublegende vender hjem til Real Madrid

Iker Casillas, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Fem år efter sin afsked med Real Madrid er Iker Casillas nu igen ansat i klubben i en rolle som rådgiver for præsident Florentino Perez

Tilbage i 2015 huserede José Mourinho i Real Madrid, og portugiseren er sjældent nogle steder uden at skabe drama. I den spanske hovedstad gik det især ud over klubmanden Iker Casillas, der efter en langtrukken magtkamp måtte forlade Los Blancos.

På det tidspunkt havde Casillas allerede vundet fem La Liga-titler og tre Champions League-pokaler, men den spanske målmand var ikke god nok for Mourinho, og det endte med, at han med tårer i øjnene søgte over den iberiske grænse og skiftede til FC Porto.

Men nu kan Marca fortælle, at 39-årige Casillas vender tilbage til Real Madrid. Det bliver i første omgang i en rolle som rådgiver for præsident Florentino Perez, hvilket er meget lig hvordan Zinedine Zidane blev ansat i kongeklubben efter afslutningen på sin aktive karriere.

Casillas har stoppet sin karriere tidligere denne sæson efter et alvorligt hjertetilfælde sidste år. Det forhindrede ham dog ikke i at vinde endnu en ligatitel med FC Porto. Udover alle sine klubmeritter kan Iker Casillas også kalde sig verdensmester og dobbelt europamester.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.