• Nyhed

Efter succesfulde forsøg: Nu skal der lukkes op for flere tilskuere i Superligaen

Getty Images
Annonce

Divisionsforeningen, DBU og DIF meddeler søndag, at man har udarbejdet en plan, så der fremadrettet kan åbnes op for flere end 500 tilskuere i Superligaen

I Superligaen kørte man forsøg med flere end 500 tilskuere i tre kampe i runde 29. Her skulle man afprøve, om det var forsvarligt at afholde kampe med flere end 500 mennesker på stadion.

Det har man nu evalueret på, og DBU, DIF og Divisionsforeningen meddeler, at det er muligt at afvikle kampe med flere end 500 mennesker på stadion.

“Vi er enormt glade for forløbet omkring testkampe og evaluering. Det har været et fantastisk samarbejde, og vi mener, forløbet har vist, at vi er i stand til at eksekvere som aftalt. Vi kan sektionere, identificere og sikre smitteopsporing på et meget højt niveau i en kontrolleret tilskuerrejse,” udtaler Claus Thomsen, Jakob Jensen og Morten Mølholm Hansen i en pressemeddelelse og tilføjer:

“Derfor er vi overbeviste om, at vi forsvarligt kan øge tilskuerkapaciteten yderligere – og målet er at komme tilbage på noget, som er tæt på normal tilskuerkapacitet med starten af den kommende sæson.”

Den udarbejdet plan indeholder følgende:

  • Gennemført kontrolleret og styret tilskuerrejse i adskilte sektioner sikrer smitteforebyggelse og smitteopsporing på et niveau, som ingen andre arrangører tilbyder i øjeblikket.
  • Smitteopsporing sikres gennem kontaktinformationer på alle personer på stadion, således at der kan ske hurtig og effektiv opsporing inden for en given sektion.
  • Siddende tilskuere med afstandskrav på 1 meter i sektioner/enkeltsale med maksimalt 500 tilskuere.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.