Eftertragtet OB-stopper: Jeg har ikke hørt noget fra Brøndby

Den seneste tid har der floreret rygter om, at Brøndby er interesserede i OB’s Jeppe Tverskov, men stopperen fortæller, at han ikke har hørt noget selv

Der er nok mange Brøndby-fans, der sukker efter nyt blod til en defensiv, der har set noget skrøbelig ud i den seneste sæson.

Med Joel Kabongo ude med en langtidsskade og Benedikt Röckers afgang har de blågule reelt kun to muligheder tilbage til midterforsvaret i form af Hjörtur Hermannsson og Paulus Arajuuri.

Derfor lugter det af et enkelt eller to køb til det pressede midterforsvar, og i den forbindelse er OB’s Jeppe Tverskov blevet nævnt som en mulighed.

Men hovedpersonen selv fortæller nu, at han har ikke har hørt noget fra klubben fra Vestegnen.

Troels Bechs 10 bedste indkøb i Brøndby IF

I tre og et halvt år nåede Troels Bech at sidde på posten som sportsdirektør i Brøndby, og det kom der flere gode indkøb ud af. Her er de 10 bedste! 

“Hvis de er interesserede, har de nok snakket med klubben, men jeg har ikke fået noget at vide. Så meget kan jeg sige,” udtaler han til OB-sitet Stemmer fra Ådalen.

Tverskov ved endnu ikke, om hans næste destination bliver i Danmark eller i udlandet.

“Åh, det er svært at stå og sige. Man kan sige at mål på sidste sæson, var der ikke den store forskel på os og Brøndby, men det er klart, at de har et større bagland og formentlig også mere kapital, hvilket gør, at de på sigt også nok kommer til at have store udviklingsmuligheder,” siger han.

Tverskov kom til OB fra Randers FC i 2016.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her