• Reaktion

Ekspert: Bendtner har to muligheder

Nicklas Bendtner, FC København
Getty Images
Annonce

Et karrierestop eller et skifte til en eksotisk fodboldliga er Bendtners muligheder, vurderer Mikkel Bischoff

Nicklas Bendtner er færdig i FC København, og dermed står angriberen uden klub efter nytår.

En eksotisk fodboldliga kan blive næste stop, hvis Nicklas Bendtner ønsker at forlænge fodboldkarrieren.

Det vurderer den tidligere professionelle fodboldspiller og nuværende ekspert hos Discovery Networks Mikkel Bischoff.

“Jeg forestiller mig ikke, at han tager til en anden klub i Danmark eller i Skandinavien.”

“Det skal være et eller andet sted, hvor det er spændende, hvis han skal fortsætte karrieren. Det kunne være USA, Kina eller Australien. Men et ligeså godt bud er, at han ikke synes, at det er så sjovt mere og derfor vælger at stoppe karrieren,” siger han.

Et skifte til en klub i USA, Kina eller Australien vil være et skridt ned i niveau for den danske angriber. Men ifølge Bischoff vil det være nødvendigt.

“Niveaumæssigt er han ikke god nok til København, så han skal finde et niveau, der er lavere end det, og det kan sagtens være en af de her eksotiske ligaer.”

“Jeg synes, at det var tydeligt, at han ikke var god nok til at starte inde for FC København med det niveau, som han viste i kampene. Det er også ganske naturligt, når han ikke har spillet så længe,” siger Bischoff.

Nicklas Bendtner har selv sat ord på, hvad fremtiden kan byde på. Læs angriberens udmelding her.

/ritzau/

Loading
x