• Udtalelse

Ekspert: Brøndbys økonomiske model egner sig ikke som fodboldforretning

Getty Images
Annonce

Spørger man Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, har Brøndby for mange og for faste udgifter i forhold til indtægter

Forleden offentliggjorde Brøndby IF, at vestegnsklubben havde fået tilført 129 millioner kroner via en aktieemission.

Det er umiddelbart gode nyheder for de blågule, som dermed kan få nedbragt klubbens gæld og igangsætte renoveringen af Sydsiden samt andre dele af stadionet.

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen er dog ikke så positivt stemt, hvad angår Brøndbys økonomi. Han mener nemlig, at klubbens økonomiske model ikke fungerer som fodboldforretning.

“Hvis du kigger på de seneste 20 år, så har Brøndbys økonomi været problematisk, og hver eneste gang penge er blevet kastet i klubben, har man troet, at pengene ville blive flere,” udtaler han til BT og tilføjer:

“Men sandheden er bare, at det ikke lykkes, fordi Brøndbys model ikke egner sig som fodboldforretning. Brøndby har for mange og for faste udgifter i forhold til deres indtægter.”

På det sportslige plan indleder Brøndby søndag deres jagt på top tre, når de møder OB på udebane i forårets første Superliga-kamp.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.