• Nyhed

Ekspert: Real Madrid begår en forfærdelig fejl med Hakimi

Achraf Hakimi, Borussia Dortmund
Getty Images
Annonce

Real Madrid er tæt på at sælge Achraf Hakimi til Inter, men i Spanien er der ikke udbredt forståelse for den handel

Med ni scoringer og 10 assists på tværs af alle turneringer har den unge højreback Achraf Hakimi været i intet mindre end forrygende form for Borussia Dortmund i denne sæson. I dag udløber marokkanerens lejekontrakt, og han vender derfor tilbage til Real Madrid.

Eller, det vil sige, han er på vej til Italien, hvor Inter Milan er på nippet til at sikre sig ham i de næste fem sæsoner for en pris på 300 millioner kroner. Og den beslutning på Santiago Bernabeus hovedkontor vækker ikke begejstring hos Marca-redaktøren Carlos Gonzalez, der ellers er tilhænger af klubbens filosofi om at give unge spillere chancen.

“Nogle gange ender de med at få succes, og i andre tilfælde ikke, men der er ingen forklaring på, hvordan man kan have en spiller på sit eget akademi, der udvikler sig til en stjerne, og man så vælger at sælge ham,” skriver han om Hakimi på den indflydelsesrige avis lederplads.

“Det er en af de underlige ting i fodboldens verden…og på dette Real Madrid-hold. Vi får se om de ikke er ved at begå en forfærdelig fejl. Jeg tror det. Det må tiden vise,” tilføjer han.

Real Madrids højreback spilles næsten udelukkende af Dani Carvajal, der i denne sæson har scoret et enkelt mål og stået for syv assists.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.