EM-kval opsamling: Kroatiske sølvvindere med smal sejr

Kroatien kom i gang med en sejr i deres EM-pulje, men Polen snuppede en vigtig gevinst i Østrig

Så er EM-kvalifikationen for alvor i gang, og der er spillet en række kampe her til aften.

I gruppe C havde Nordirland besøg af Estland, og de grønblusede vandt 2-0 på mål af Niall McGinn og Steven Davis.

I gruppens anden kamp vandt Holland sikkert med 4-0 over Hviderusland i et Memphis Depay-show.

I gruppe E kom de forsvarende VM-sølvvindere fra Kroatien godt fra land hjemme mod upåagtede Aserbajdsjan. Rami Sheydaev bragte overraskende gæsterne foran, men Borna Barisic og Ante Rebic sørgede for de tre ventede point til kroaterne.

Gareth Bale, Walesvideo

Bale eller Messi? – Se waliseren sætte Modric og Rakitic helt af

Gareth Bale var i driblehumør i gårsdagens EM-kvalifikation mellem Wales og Kroatien

I gruppens anden kamp vandt Slovakiet 2-0 hjemme over Ungarn, da Ondrej Duda og Albert Rusnak skiftedes til at score og assistere hinanden.

I gruppe G var der gang i tre kampe. Polen vandt 1-0 ude over Østrig i et nøgleopgør, hvor Milan-spilleren Krysztof Piatek blev helten.

Nordmarkedonien, tidligere Makedonien, vandt 3-1 over Letland, mens Israel og Slovenine spillede 1-1.

Og slutteligt i gruppe I kunne vi fortælle om en skotsk nedsmeltning, da de tabte 0-3 til Kazakhstan tidligere i dag.

Cypern vandt 5-0 over San Marino, mens Belgien slog Rusland med 3-1.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her