Empoli kravler over nedrykningsstregen og Parma redder livet i Serie A

Empoli har nu Serie A-overlevelsen i egne hænder efter en fortjent 4-1 sejr hjemme mod Torino. Parmas 1-0 sejr over Fiorentina var nok til at redde dem en ny sæson

Serie A’s bunddrama fortsatte søndag eftermiddag, da Empoli skulle forsøge at spille sig væk fra 18.-pladsen hjemme mod Torino, der derimod jagtede point til de europæiske pladser i den anden ende af tabellen.

Det var Empoli, der kom bedst fra start, da de midtvejs i første halvleg bragte sig i front ved Afriyie Acquah efter stærkt tvivlsomt forsvarsspil af Torino.

Torino svarede dog igen ved Iago Falque 10 minutter efter pausen, hvor angriberen via opstanderen flot smækkede en udligning i kassen.

Premier League-klubber slås om Torino-stoppers underskrift

Både Manchester United, Arsenal og Everton er angiveligt ude efter Armando Izzo, som har spillet en stærk sæson i Torinos midterforsvar 

Men det var Empoli, der havde mest brug for sejren, og det viste sig i løbet af de sidste 45 minutter. Først gjorde Matteo Brighi det til 2-1 efter klumpspil i Torino-feltet, og derpå afgjorde Giovanni Di Lorenzo smukt sagerne 20 minutter før tid med sin scoring til 3-1.

Og minsandten om ikke Francesco Caputo kunne lukke målfesten med en scoring til 4-1 i sidste minut. Det blev kampens sidste scoring, og resultatet betyder, at Empoli overhaler Genoa i tabellen og nu ligger til at redde sig. De har dog kun et point ned til forfølgerne under stregen inden sidste spillerunde.

I det samtidige Serie A-opgør sikrede Parma sig endnu en sæson i Serie A, da de på en sen selvmål af Gerson slog Fiorentina med 1-0. De har nu 41 point, hvilket er fire mere end Genoa.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her