• Offsite

En drengedrøm: Jakob og Joltter lever af at anmelde fodboldstøvler og hænge ud med Mbappé

Unisport snakker med Zinedine Zidane og David Beckham
Annonce

Hvis man skulle pege på to fyre, der har et job, hvor de fleste ville blive grønne af misundelse, så er Jakob og Joltter fra Unisports YouTube-kanal gode bud

Den danske fodbold-retailer Unisport har netop rundet 2 mio. faste følgere af deres YouTube-kanal og har nu flere seere online end både Real Madrid og Adidas

Kanalens værter, Jakob og Joltter, bliver nu inviteret til VM og Champions League af verdens største klubber og får lov til at lave interviews med Cristiano Ronaldo, Kylian Mbappé og Lionel Messi før alle de traditionelle medier.

Jakob og Joltter er centrum på den danske fodboldbutik Unisports YouTube-kanal, der netop har rundet 2 mio. faste abonnenter – og deres jobbeskrivelse er næsten ikke til at tro på. Som vært på Unisports YouTube-kanal er interviews og hyggebold med nogle af fodboldens allerstørste stjerner nemlig hverdag, og jagten på den næste video tager makkerparret fra den ene destination til den anden.

I starten af YouTube-eventyret var jobbeskrivelsen dog knap så ekstravagant. I første omgang var det simple videoer, der skulle lægges på hjemmesiden – men med ansættelsen af Jakob Michaelsen som vært, og senere den finske fodbold-freestyler Valtteri, der går under navnet Joltter.

I de senere år har YouTube-kanalen som bekendt taget fart. I 2015 rejser Joltter verden rundt i Unisports programserie World Tour, hvor han besøger blandt andet Thailand, Hawaii, Argentina, Portugal og Miami for at se, hvordan fodbold er forskelligt verden over.

Under EM i 2016 og VM i 2018 kommer de to værter også tæt på verdens allerstørste fodboldstjerner. De laver blandt andet video-interviews med Cristiano Ronaldo, Kylian Mbappé og Lionel Messi, der bliver set af hundredtusindvis af fans.

Foruden de mange interviews med fodboldens sværvægtere, oplever de to værter også, at de selv bliver kendisser i fodboldmiljøet. På en tur til Paris Saint Germains træningslejr i Singapore må Jakob bruge 20 minutter på at skrive autografer til fans, der genkender ham fra kanalen.

I dag har Unisport syv medarbejdere, der alene arbejder med at producere indhold til kanalen. Og hver måned ses videoerne mere end 10 mio. gange af forbrugere og fodboldfans fra hele verden. Dermed når Unisport ud til flere mennesker end både Real Madrids og Manchester Uniteds globale YouTube-kanaler.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.