• Nyhed

En lille optakt til VM i Qatar

Annonce

Dette indhold er sponsoreret

Siden 1930 har verdensmesterskaberne i fodbold skabt en masse fantastiske historier; fra Uruguays historiske finalesejr imod Brasilien på det gamle Maracanã i 1950 til Zidanes røde kort i finalen i 2006 imod Italien. Hvis du også er spændt på, hvordan det kommer til at gå ved verdensmesterskaberne i Qatar 2022, så kan en lille optakt måske være noget for dig. 

Tidligere verdensmestre

Verdensmesterskaberne i fodbold fra 1930 til 2022 byder på flere forskellige verdensmestre. Landsholdet med flest sejr er Brasilien med fem sejr i alt. Dernæst er der både Tyskland og Italien, som begge har fire sejr, mens Argentina, Frankrig og Uruguay alle har to sejr. Endelig, så er der England og Spanien med én sejr hver. 

Samtidig har Holland aldrig formået at vinde et verdensmesterskab – i stedet for har landet tabt hele tre finaler; i 1974, 1978 og 2010. Ungarn har også tabt to finaler, hvor den seneste, i 1954 imod Tyskland, var en stor overraskelse. Ungarn havde nemlig nogle af de bedste spillere på daværende tidspunkt, såsom Ferenc Puskás og Sándor Kocsis, mens det tyske hold var fyldt med amatørspillere. Endelig, så har Tjekkiet også tabt to finaler, i 1934 og 1962, mens Sverige og Kroatien også har tabt én finale hver. 

Hvad kan man forvente?

Hvis Messi kan få gang i formen, så kan Argentina anses som blandt favoritterne – især efter sejren i Copa América sidste år. Frankrig er forsvarende verdensmestre, men franskmændene havde et yderst skuffende EM, mens de forsvarende verdensmestre generelt har skuffet de seneste slutrunder – nemlig Italien i 2010, Spanien i 2014 og Tyskland i 2018, som alle ikke formåede at gå videre fra gruppespillet. 

Der er også altid høje forventninger til Brasilien, mens man aldrig kan afskrive Tyskland og Spanien. England har også gjort det godt i de seneste slutrunder – både VM og EM – så kan det altid være, at de kan formå at tage det sidste skridt denne gang. Samtidig kan man også forvente en smule fra Belgien og Portugal. Men uanset hvad, så kan man forvente masser af spænding – og masser overraskelser – når verdensmesterskaberne i fodbold går i gang den 21. november i Qatar. 

De store kontroverser

Man burde heller ikke glemmer, at værtsnationen, Qatar, er forbundet med en masse kontroverser omhandlende forskellige menneskerettigheder. Dette handler blandt andet om kvindernes rettigheder i landet, dets LGBTQ+ love og behandlingen af den udenlandske arbejdskraft. Her kan man også forvente, at dette bliver et stort samtaleemne både før, under og efter slutrunden – af meget gode årsager. 

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.