Endnu en Real Madrid-stjerne skadet før storkamp i Paris

Real Madrid må udover Isco, Luka Modric og Sergio Ramos nu også undvære venstrebacken Marcelo i onsdagens Champions League-kamp mod PSG

Sæsonstarten har udviklet sig til lidt af et mareridt for manager Zinedine Zidane på skadesfronten. Real Madrid har nemlig allerede været ramt af hele 12 skader på trods af, at vi kun skriver september. Mandag blev brasilianske Marcelo det nyeste navn på den kedelige liste, da det kom frem, at han lider af en mindre rygskade efter weekendens kamp mod Levante. Det beretter Marca.

Venstrebacken spillede opgøret færdig, men ser nu ud til at måtte sidde over, når Los Blancos debuterer i årets Champions League mod PSG onsdag. Og det er han langt fra alene om. Zidane måtte nemlig allerede se bort fra de skadede Isco, Luka Modric, Fede Valverde, Marco Asensio og karantæneramte Sergio Ramos.

Overblik: En gennemgang af Ronaldos 700 karrieremål

Efter Cristiano Ronaldos imponerende milepæl mandag aften, har vi kigget på portugiserens legendariske karriere

Dermed får både midtstopperen Eder Militao og venstrebacken Ferland Mendy efter alt at dømme Champions League-debut for den spanske storklub. De kom begge til klubben denne sommer fra hnholdsvis FC Porto og Lyon og har aldrig tidligere spillet sammen i Real Madrids bagkæde.

PSG-Real Madrid har kickoff onsdag kl. 21. Her kan du læse vores bud på en kombineret XI fra de to store klubber.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her