Energiforladte FC Midtjylland i sen deler med Hobro

FC Midtjylland måtte nøjes med et enkelt point hjemme mod Hobro efter en sen udligning af kaptajnen Erik Sviatchenko

FC Midtjylland vendte søndag eftermiddag tilbage til Superligaen efter torsdagens nederlag til Rangers FC i Europa League-kvalifikationen.

Det galdt et hjemmebaneopgør mod Hobro, der kun havde stjålet points fra Ulvene i en enkelt af ti indbyrdes kampe.

FC Midtjylland sætter sig da også på kampen fra start, og Hobro ligner hurtigt et mandskab, der har planer om stå kompakt i defensiven og true på kontraer. Intet overaskende i det, da man har hurtige folk til omstillingerne.

Det er man lige ved at udnytte til fulde efter et kvarters spil, da Edgar Babayan pludselig får en friløber. Jesper Hansen læser dog afslutning og afværger en chokføring.

I løbet af resten af 1. halvleg bliver hjemmeholdet mere og mere dominerende, og Hobro kommer til at stå lavere og lavere i defensiven. Kenneth Andersens tropper formår dog ikke for alvor at blive farlige, udover en enkelt chance til Junior Brumado fra et indlæg.

Hobro tyer mere til dødboldsmuligheder, hvor nordjyderne bliver småfarlige i enkelte sekvenser, blandt andet efter en nedfaldsbold til Oliver Thychosen, men Babayans store mulighed i starten af halvlegen forbliver eneste store chance inden pausen.

Solbakken revser sine spillere: FCM var hurtigere, stærkere og bedre

FCK-manager Ståle Solbakken var frustreret og skuffet over spillernes mentalitet, da holdet tabte 1-4 til FCM

Løjerne blev ikke meget mere livlige i 2. halvleg. FC Midtjylland fortsatte det energiforladte spil, og Hobro virkede ikke til at have store problemer med at parere de midtjyske angreb.

Som halvlegen skred frem åbnede kampen sig mere op. Der blev mere plads til begge hold, men ingen af holdene kom rigtigt tæt på.

Men når FC Midtjylland ikke ville, trådte Hobro til. En altid offensiv Mathias Haarup slipper i gennem på venstresiden og bliver efterfølgende slagtet i feltet af Erik Sviatchenko. Straffe med fem minutter igen.

Straffesparket bliver sikkert eksekveret af Pål Alexander Kirkevold, og så var hobrogenserne på vej til noget af en overraskelse.

Glæden varede dog ikke længe. Kun få minutter senere viser FCM endelig skarphed. Et frispark bliver sendt i Hobro-feltet, hvor straffesparksskurken Sviatchenko dirigerer bolden i nettet.

Mere blev det ikke til, og et sløjtspillende FCM-hold må nøjes med et enkelt point hjemme mod Hobro.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her