Engelsk profil om Southgate: Han har gjort alt rigtigt

England kan i denne weekend sikre sig det første Nations League-trofæ i fodboldhistorien, og Marcus Rashford er stærkt imponeret af landstræner Gareth Southgate

Det var lige ved og næsten for England ved sidste sommers VM-slutrunde i Rusland. Men i sidste ende blev semifinalen endestationen for Three Lions, der måtte tage tomhændet hjem til de britiske øer.

Nu får England endnu en chance for at give et trofæ til deres hungrende fanskare, når årets Nations League-slutspil løber af stablen i Portugal i denne uge. Torsdag gælder det semifinalen mod Holland, og Marcus Rashford er ikke i tvivl om, at landstræner Gareth Southgate fortjener æren for det gode sammenhold på det succesfulde landshold.

“Gareth er tidligere spiller, så han ved, hvordan det føles at slutte sig til landsholdslejren. Hvis det er din første gang, og du ikke rigtig kender folk, så kan det være svært”, udtaler Manchester United-stjernen ifølge FourFourTwo.

Pep Guardiola for Manchester City

Engelsk stjerne roser Guardiola: Vi havde vundet alt med ham

Wayne Rooney er overbevist om, at det engelske landshold havde vundet alt for et årti siden, hvis deres træner havde været Pep Guardiola

“Han har gjort alting rigtigt, og når nye unge spillere kommer ind på holdet, så glider de bare lige ind.”

“Han siger altid: ‘Når du er i lejren, så ønsker vi, at du nyder det.’ Han vil have, at det føles så tæt som muligt på at være i din klub.”

“Det her er det tætteste jeg nogensinde har været på at føle mig hjemme. Dybest set, er det ligesom at være i din klub, hvor du altid kæmper for din sidemand. Det er præcis det samme her”, tilføjer Rashford.

Semifinalen mellem England og Holland spilles torsdag kl. 20.45.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her