Engelske stjerner stormer videre mod EM

Ross Barkley scorede to mål for England, da de mandag aften besejrede Montenegro med 5-1

England skulle mandag fortsætte deres vej mod EM, da de mandag aften mødte Montenegro.

De engelske stjerner var selvsagt store favoritter, men det var værterne fra Montenegro, der startede opgøret klart bedst.

Kampen første scoring tilfaldt efter 18 minutter, og det var hjemmeholdet, der kunne juble. En flot solopræstation fra Marko Vesovic resulterede i en 1-0 føring til Montenegro, men den føring holdt ikke i specielt lang tid.

Dagens mand i skysovs, Ross Barkley, stemplede for første gang ind efter 30 minutters spil. Han smækkede et flot indlæg ind i hovedet på landsmanden Michael Keane, som headede kuglen ind ved højre stolpe.

Bare ni minutter senere kunne de så fejre endnu en scoring, og denne gang var Ross Barkley i målscorerens rolle.

DBU har udnævnt officiel fanzone til EM i 2020

Ofelia Plads er udpeget som officiel fanzone for fodboldfans under EM i 2020, hvor Danmark er en af værterne

Pauseføringen lød derfor på 2-1, og England var på vej mod tre vigtige point.

Målfest i anden halvleg

England kom ud til anden halvleg med en fornyet energi, og det var tydeligt, at de bestemt ikke var tilfreds med deres smalle føring på 2-1.

Der var derfor stor jubel blandt englænderne, da Ross Barkley nok engang bragede en bold i nettet. Foran 3-1 var en sejr bestemt inden for rækkevidde, men Gareth Southgates tropper fortsatte deres offensive togt.

Det resulterede i en 4-1 scoring af Harry Kane og en 5-1 scoring af Raheem Sterling.

England fik derfor en noget nær perfekt start på kvalifikationen til EM.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her