England og Holland brager sammen i Nations League

Mandagens lodtrækning til semifinalerne i Nations League parrede England med Holland og Portugal med Schweiz

Det engelske fodboldlandshold skal spille sig forbi Holland for at nå finalen i Nations League.

Det står klart efter mandagens lodtrækning i Dublin.

Her blev det afgjort, at Gareth Southgates engelske mandskab skal op imod Holland 6. juni i det nye turneringsformat, der afsluttes i sommeren 2019 med en miniturnering med de fire bedste hold.

Portugal, der er vært for miniturneringen, møder Schweiz i den anden semifinale 5. juni. Der er finale og kamp om tredjepladsen 9. juni.

Bulgarien og England

UEFA kigger nærmere på skandale-landskamp

Kampen mellem Bulgarien og England vil blive undersøgt nærmere af UEFA's disciplinærkomite

De fire deltagere vandt i efteråret deres respektive grupper i Nations Leagues øverste lag.

England sluttede foran Spanien og Kroatien, mens hollænderne vandt en stærk gruppe, hvor modstanderne var Tyskland og Frankrig.

Portugal tog førstepladsen foran Italien og Polen, mens Schweiz var bedre end Belgien og Island.

Danmark var placeret i Nations Leagues næstøverste lag og sikrede sig oprykning ved at slutte foran Wales og Irland.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her