Eriksen scorede og assisterede, da Spurs indviede nyt stadion med sejr

Tottenham fik en fantastisk debut på deres nye stadion, da de besejrede Crystal Palace med 2-0 i 32. runde af Premier League

Der var fest og glade dage i det nordlige London, hvor Tottenham efter mange måneders venten nu endelig skulle indvie deres nye stadion Tottenham Hotspur Stadium.

Ikke overraskende var samtlige 62.000 sæder besatte til debutkampen, som var imod en anden London-klub i form af Crystal Palace.

Selvom det uden tvivl var The Lillywhites, som sad på spillet, opstod der en lidt trykket stemning, da holdet stadig ikke havde formået at bringe sig i front ved pausen.

Manageren forsvarer Eriksen efter udskældt præstation

Mauricio Pochettino er ikke enig i, at Christian Eriksen spillede en dårlig kamp, men erkender dog, at hans hold ikke spillede op til deres bedste onsdag

Det forløsende mål kom dog i starten anden halvleg, hvor danske Christian Eriksen spillede Heung-Min Son fri, som sendte bolden ind bag Vicente Guaita i Palace-målet. 1-0 til Tottenham.

Scoringen var en kæmpe forløsning for de fremmødte fans, som umiddelbart efter brød ud i fællessangen “When the Spurs go Marching in”.

Kronen blev sat på værket, da Eriksen selv fik sendt bolden i kassen med 10 minutter tilbage af kampen og endegyldigt sikrede Tottenham de tre point, som ikke bare betyder, at de fik en sejr i første kamp på det nye stadion, men også at de får op på en tredjeplads med 63 point.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her