• Reaktion

Eriksen siger farvel og tak til Tottenham-fans

Christian Eriksen, Tottenham
Annonce

Den nye Inter-spiller takker de mange Spurs-fans for de seks og et halvt år, han havde i klubben og håber på, at de ses igen

I går blev det endelig officielt, at Christian Eriksen skifter til Inter Milan. Dermed blev der også sat punktum for en af de helt store transfersagaer i det seneste års tid.

Sagaen endte med, at flere vendte ryggen til Eriksen, der nu åbner munden for at sige tak alligevel.

“Kære Tottenham-fans. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde. Jeg fik ikke tid til at sige farvel til alle, selvom jeg følte, at jeg spillede mange kampe, hvor alle sagde, at jeg ville være væk den næste dag. Jeg har mange utrolige minder fra de sidste seks og et halvt år, jeg var i Spurs. Jeg nød at være til træning hver eneste dag og at spille kampe på det stadion så meget. Men nogen gange skal man prøve noget nyt. Så, Spurs-fans, det har været en fornøjelse at spille for jeres klub og forhåbentlig mødes vi igen i fremtiden,” siger Eriksen.

Danskeren havde første arbejdsdag i Milano i går.