• Nyhed

Esbjerg forlænger med rutineret stopper

Rodolph Austin, Esbjerg fB
Getty Images
Annonce

Esbjerg fB har forlænget kontrakten med Rodolph Austin, som har fået en enkelt sæson mere hos Superliga-nedrykkerne

Der blev tidligere på dagen sagt farvel til hele otte mand, som forlader Esbjerg fB efter denne sæson, men der er også kommet en enkelt forlængelse på plads.

Klubben meddeler, at der er forlænget med bundrutinerede Rodolph Austin, som følger med ned i NordicBet Ligaen.

“Austin har igennem flere sæsoner vist sig som en utrolig vigtig spiller for os via først og fremmest hans professionelle indstilling og tilgang til både træning og kamp. Derfor har det været af høj prioritet at få lavet en ny aftale med ”Rudy”, da han er udset en nøglerolle for os i NordicBet Ligaen,” udtaler sportschef Jimmi Nagel til Esbjergs hjemmeside.

35-årige Austin har i alt spillet 31 kampe for Esbjerg i denne sæson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.