• Nyhed

Esbjerg forlænger med ungt forsvarstalent

Esbjerg fB
Getty Images
Annonce

18-årige Jonas Mortensen har forlænget sin kontrakt med Esbjerg frem til 2023. Forsvarsspilleren optræder også på U19-landsholdet

Unge Jonas Mortensen er en del af Esbjergs Superliga-trup, men har endnu ikke fået spilletid i denne sæson. Men sidste års bronzevindere tror tydeligvis stadig på den 18-årige højreback og har nu forlænget hans kontrakt helt frem til 2023.

Det glæder sportschef Jimmi Nagel Jacobsen, der håber på en stor karriere for Mortensen.

“Jonas har en spændende fremtid foran sig, fordi han er en dygtig forsvarsspiller, som ikke er bange for at bidrage til det offensive spil. Han har samtidig en rigtig god indstilling til det at være fodboldspiller i EfB, og vi har sammen lavet en god plan for, hvordan vi i fællesskab i de næste år skal udvikle kompetencerne yderligere,” udtaler han til klubbens hjemmeside.

Jonas Mortensen spillede i sidste sæson to kampe for Esbjergs førstehold. Han har spillet fem kampe og scoret to mål for Danmarks U19-landshold.

Loading