• Gaming

Esbjergs Qack: Ubeskrivelig fedt at spille mod sine venner på live TV

Annonce

Esbjerg tabte mandag samlet 2-4 til Brøndby i eSuperligaen, men Qack er alligevel positivt stemt efter oplevelsen

Det var en stor oplevelse for Esbjergs Qack at spille mod Brøndbys Fredberg i mandagens femte spillerunde af eSuperligaen.

Esbjerg-spilleren tabte ganske vist sin kamp 1-3, men ser alligevel tilbage på kampen med stor glæde.

“En af de kampe jeg har set allermest frem til at spille! At få lov til at spille mod en af mine rigtig gode venner på live TV er så ubeskrivelig fedt, selvom man nogle gange lader følelserne rive med,” skriver Qack på sin Instagram-profil. 

Flere af spillerne i eSuperligaen har udtrykt stor begejstring for konceptet omkring ligaen, og det kor melder Qack sig enstemmigt i.

“Men er uden tvivl stolt at at være en del af eSuperligaen, og dyster mod mine brødre som har hjulpet mig med at ramme det niveau jeg er på nu. Tusind tak, og tak for alle de søde kommentarer jeg før (får, red.) fra jer hver dag,” skriver Esbjerg-spilleren.

Esbjergs næste udfordring i eSuperligaen er en kamp mod AaB mandag klokken 18.15.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.