Et straffespark sendte AC Milan på sejrskurs mod Verona

På trods af at have været i overtal i det meste af kampen havde AC Milan store problemer mod Verona, men til sidst fik de hul på bylden

AC Milan skulle søndag aften forsøge at bygge videre på den sejr, de fik over Brescia inden landsholdspausen mod Verona.

Det startede ganske godt for favoritterne, som allerede i det 21. minut kunne se kampens dommer lange et direkte rødt kort over disken til Veronas Mariusz Stepinski for en tackling i hovedhøjde.

På trods af overtallet havde udeholdet svært ved at spille sig til det helt store, men halvvejs inden i anden halvleg lykkedes det ikke desto mindre at få bolden i netmaskerne.

Koray Gunter blokerede en afslutning med armen, og så var der straffespark til AC Milan. Det tog Krzysztof Piatek sig af og bragte udeholdet i front.

Faktisk havde polakken bolden i mål en gang yderligere, men her tog dommeren VAR i brug og annullerede målet.

Krzysztof Piatek, AC Milan

Krisen fortsætter i AC Milan efter nyt pointtab

AC Milan så ud til at hente alle tre point i søndagens opgør med Lecce, men en udligning i overtiden sørgede for 2-2

Derfor blev det ved 1-0, selvom Davide Calabria gjorde sig uheldigt bemærket til sidst, idet han også modtog et rødt kort.

Opsamling

I søndagens første Serie A-opgør mellem Genoa og Atalanta lignede det en pointdeling, da hjemmeholdet udlignede ved Domenico Criscito et minut inde i dommerens tillægstid, men kort efter dukkede Duvan Zapata op og gave Atalanta en sejr på 2-1.

Andetsteds slog Cagliari på udebane Parma med 3-1, mens SPAL ganske overraskende besejrede Lazio 2-1.

Med fire mål i første halvleg lykkedes det også AS Roma at hente tre point, selvom Sassuolo reducerede to gange i anden halvleg, så kampen endte 4-2.

Dagens mest underholdende opgør stod Brescia og Bologna dog for, da udeholdet efter at have været bagud formåede at vinde 4-3. Andreas Skov Olsen fik desuden debut for Bologna.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her