• Kamp

Europa League-opsamling: Eriksen scorede første mål i Inter-trøjen

Christian Eriksen, Inter Milan
Getty Images
Annonce

Christian Eriksen fik chancen fra start for Inter i Europa League-kampen mod Ludogorets, og danskeren kvitterede med det første mål i 2-0-sejren

Christian Eriksen fik sin anden startplads i Inter-tiden, da italienerne var på besøg i Bulgarien til Europa League-opgøret mod Ludogorets.

Inter var naturligvis storfavoritter til at avancere fra 1/16-finalen, og de satte sig da også tungt på opgøret.

Eriksen var dog noget usynlig i første halvleg, ligesom resten af holdet heller ikke fik spillet sig frem til de store muligheder.

Danskeren oppede sig dog gevaldigt i anden halvleg, hvor han var en af banens bedste – noget der også blev udnyttet.

Efter 71 minutter lagde Romelu Lukaku bolden ind til Eriksen, som fra kanten af feltet sparkede bolden i mål langs den ene stolpe til sin første scoring i klubben.

I slutminutterne kom Lukaku selv på tavlen efter et tvivlsomt straffespark, og så kunne Inter tage hjem til Milano med et glimrende resultat.

Manchester United skulle en tur over kanalen for at møde det belgiske tophold Club Brügge i første 1/16-finale i Europa League, og det slap man nogenlunde fra.

Belgierne viste dog tænder fra start, og efter kun ti minutter sendte den tidligere Liverpool-målmand Simon Mignolet en bold hurtigt i gang. Den endte som en friløber til Emmanuel Dennis, der fangede Sergio Romero på afveje og lobbede Club Brügge på 1-0.

En halv time inde i opgøret var det så det værternes forsvar, der var i gavehumør, da man efter et indkast forærede Anthony Martial en friløber, og her svigtede franskmanden ikke. 1-1.

Det hele endte 1-1, og så fik United ligeledes anskaffet sig et udmærket udgangspunkt forud for returopgøret om en uge.

Andre resultater i Europa League:

Frankfurt – RB Salzburg: 4 – 1
Getafe – Ajax: 2 – 0
Shakhtar – Benfica: 2 – 1
Sporting CP – Basaksehir: 3 – 1
CFR Cluj – Sevilla: 1 – 1

Du kan læse et referat af FC Københavns kamp i Parken mod Celtic herunder:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.