Fabregas: Mbappé bliver verdens bedste, men når aldrig Messi

Kylian Mbappé, Cesc Fabregas, Lionel Messi

Cesc Fabregas er overbevist om, at Kylian Mbappé overtager prædikatet som verdens bedste, når Lionel Messi går på pension

I sidste sæson skiftede Cesc Fabregas til AS Monaco i Ligue 1, hvor han fra første første parket fik mulighed for at tage øjemål af Paris Saint-Germains Kylian Mbappé.

Franskmanden har tydeligvis imponeret Fabregas så meget, at han er overbevist om, at den lynhurtige angriber bliver verdens bedste, når Lionel Messi engang stiller fodboldstøvlerne på hylden.

“Han er et fænomen. Han kommer helt sikkert til at blive verdens bedste i fremtiden,” udtaler spanieren til AS og fortsætter:

“Jeg tænker altid som en midtbanespiller, og hvis jeg havde ham foran mig, ville jeg kunne lave assists hele tiden, fordi han er så hurtigt og eksplosiv, men han er også meget kløgtig i forhold til at slippe fri af sine markeringer.”

Lionel Messi

Mourinho: Messi gjorde mig bedre som træner

De mange møder med Lionel Messi fik Jose Mourinho til at tænke kreativt og få det bedste ud af træneren

Selvom Fabregas er betaget af Mbappes evner, mener han ikke, at der vil komme en spiller, der når hans tidligere holdkammerat i Barcelona, Lionel Messi, til sokkeholderne.

“Det tror jeg ikke er muligt. Vi har set spillere som Cristiano Ronaldo og Ronaldinho, som er fantastiske spillere, men Messi har været bedst i de sidste 15 år. Han spiller sin 17. sæson, og han har været den bedste, siden han var 18 år,” lyder de rosende ord fra Fabregas, som tilføjer:

“Jeg har set ting, du ikke kan forestille dig. Hver tredje dag scorer han. Han rejser til Argentina og spiller. Han kommer tilbage med jetlag og scorer hattrick… Det er ikke normalt, tro mig.”

Fabregas spillede sammen med Messi i Barcelona fra 2011 til 2014.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her