• Udtalelse

FC København afviser fankritik: Vi vil have flest muligt på stadion

Telia Parken
Getty Images
Annonce

Superligaens udefans har udpeget Telia Parken som et af de dårligste stadions. Den kritik kommenterer FC København nu på

Det er kutyme, at Superliga-klubbernes fans hvert år tager stilling til, hvilke stadions de har haft deres bedste oplevelser på og ikke mindst de værste i løbet af sæsonen.

I bunden finder man Telia Parken, hvor udebaneafsnittet kritiseres på flere parametre.

Den største kritik går på, at FC København for et par sæsoner siden flyttede udebaneafsnittet fra D-tribunen til Øvre A, hvilket har betydet, at udebanetilhængerne er kommet længere væk fra grønsværen.

Der er dog mulighed for, at udeholdets fans kan få en anden placering på stadion, hvis de kan mønstre minimum 400 fans til en kamp, fortæller FC Københavns kommunikationschef Jes Mortensen.

“Aftalen er, at der skal komme 400. Det var hele formålet med flytningen i sin tid, at vi vil have flest muligt på stadion,” siger han til bold.dk.

Mortensen påpeger desuden, at Telia Parken er et stort stadion, og at flere tilskuerafsnit derfor er placeret et stykke fra græstæppet.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.