• Transfer

FC København sender talent på islandsk lejeophold

FC Copenhagen vs Esbjerg fB - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Den unge islænding Kristall Máni Ingason skifter til hjemlandets Vikingur på en lejeaftale for resten af året

For godt to år siden hentede FC København den unge islænding Kristall Máni Ingason til den danske hovedstad fra hjemlandets Fjölnir, og nu bliver han sendt hjem igen.

Det er dog kun på en lejeaftale frem til udgangen af året, hvor han skal hente seniorerfaring hos Vikingur fra den bedste islandske række, der starter 2020-sæsonen i den kommende weekend. Det bekræfter FC København over for Tipsbladet.

Ingason har siden sidste sommer repræsenteret FCK’s U19-mandskab, hvor han har besiddet højrebacken.

Islændingen har desuden spillet fem U19-landskampe.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.