• Nyhed

FC København tager afstand fra kontroversielt minister-angreb

FC København, fans
Getty Images
Annonce

FC København tager stærkt afstand fra det Twitter-opslag, minister Mattias Tesfaye skrev om aftenens Europa League-kamp mod Manchester United

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kom mandag eftermiddag med et ganske kontroversielt opslag på det sociale medie Twitter om FC Københavns Europa League-kamp mod Manchester United.

Du kan læse ministerens tweet herunder, hvor særligt Jens Stage og Kamil Wilczek får en hård medfart.

Opslaget blev efter hård kritik hurtigt fjernet igen, og Testaye forklarede sig med, at der blot var tale om drilleri, men FC København har alligevel taget beskeden seriøst.

På sin hjemmeside tager klubben afstand fra tweetet og forventer nu en uforbeholden undskyldning.

“Begge spillere har været udsat for alvorlige trusler, og den ene har oplevet et brandattentat mod sin lejlighed, mens to personer sov i den og kun ved et tilfælde ikke kom alvorligt til skade,” lyder det fra FCK.

“Én ting er, at der kan være en hård tone mellem fans, men at en minister bruger en sådan tone, finder vi helt uforståeligt og uacceptabelt.”

“Det er forkert overfor spillerne, men det er det i høj grad også overfor spillernes familier, der i forvejen har måtte stå model til meget. Derfor forventer vi naturligvis en lige så officiel undskyldning fra ministeren, som hans angreb var det.”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.