• Nyhed

FC Midtjylland appellerer midtbanedynamos udvisning

Getty Images
Annonce

Frank Onyeka står til at have karantæne i torsdagens mulige guldfest mod FC København, men det vil FC Midtjylland have lavet om på

FC Midtjylland vandt søndag en spinkel sejr på 1-0 over FC Nordsjælland og er derfor snublende tæt på at kunne sikre sig mesterskabet.

Allerede torsdag kan guldet således komme i hus, hvis det lykkes Ulvene at besejre FC København.

Her ser det dog ud til, at Brian Priske må undvære sin midtbaneprofil Frank Onyeka, som modtog to gule kort og derefter marchordre i søndagens sejr over FC Nordsjælland.

Du kan se situationen, som udløser midtbanespillerens andet gule kort i slutningen af videoen herunder.

I Midtjylland er man langt fra tilfreds med Onyekas andet gule kort, og man har derfor besluttet sig for at appellere kendelsen i håb om, at nigerianeren kan være med mod FC København.

Det skriver klubbens sportschef Svend Graversen i en sms til Herning Folkeblad.

“Vi har anket hans udvisning,” lyder det i sms’en.

Lykkes det FC Midtjylland at spille uafgjort eller slå FC København i torsdagens indbyrdes dyst, kan jublen bryde ud i Herning og omegn, da det så ikke længere vil være muligt for Ståle Solbakkens mandskab at nå dem i tabellen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.