• Transfer

FC Midtjylland bryder med tre talenter – nye klubber på plads

FC Midtjylland
Getty Images
Annonce

FC Midtjylland meddeler, at man siger farvel til tre af klubbens U19-spillere, der alle har fået fremtiden på plads i nye klubber

Det bliver ikke til en professionel kontrakt i FC Mitjylland for tre af klubbens U19-spillere, der netop har afsluttet sæsonen.

Midtbanespillerne Mikkel Kristensen og Pyry Hannola, samt forsvareren Jens Emil Fjendsbo, får ikke forlænget i klubben og drager derfor videre i karrieren.

Det oplyser FC Midtjylland på sin hjemmeside.

Der er dog allerede nye klubber på plads for de tre talenter. Kristensen tager til NordicBet Ligaens tophold Vejle Boldklub, som meget vel kan kalde sig Superliga-klub i næste sæson.

Finske Hannola tager hjem og tilslutter sig storklubben HJK, mens Fjendsbo også drager hjem til barndomsklubben Holstebro.

Ingen af de tre nåede at få debut på førsteholdet.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.