FC Nordsjælland handler i Brøndbys trænerstab

Brøndbys målmandstræner Magnus Pondus Hansen stopper med øjeblikkelig virkning på Vestegnen og skal i stedet være træner i FC Nordsjælland

Magnus Pondus Hansen har blandt andet stået for træningen og udviklingen af den unge keeper Mads Hermansen i Brøndby det seneste stykke tid.

Men det samarbejde slutter denne sommer, hvor Hermansen er rykket op i a-truppen, mens Masterclass-træner Magnus Pondus Hansen har fået nyt job i FC Nordsjælland.

Her skal han agere træner i FC Nordsjællands akademi. Det skriver klubben på sin hjemmeside. 

Troels Bechs 10 bedste indkøb i Brøndby IF

I tre og et halvt år nåede Troels Bech at sidde på posten som sportsdirektør i Brøndby, og det kom der flere gode indkøb ud af. Her er de 10 bedste! 

Pondus Hansen glæder sig til sit nye job, men ser også tilbage på sin tid i Brøndby med glæde.

“Efter en lang og spændende tid i Brøndby ser jeg nu frem til de nye udfordringer. FC Nordsjælland er for mig et utroligt spændende sted, hvor der konstant bliver tænkt tanker omkring at flytte spillere, trænere og organisation i en endnu mere ambitiøs retning og lægge nye lag på. Der er ingen frygt for at tænke progressivt og anderledes omkring spillet, og det miljø er tiltrækkende for mig. Når klubben kan bringe så mange spillere igennem til førsteholdet, som de har gjort længe nu, så må det være ekstremt motiverende at være træner i sådan en organisation. Jeg er nysgerrig af natur, og det er mit indtryk, at det er FCN også, og jeg føler, at jeg passer ind i huset allerede,” udtaler han til hjemmesiden.

Pondus Hansen skal være med til at udvikle målmændene på FC Nordsjællands akademi i samarbejde med Pablo Moreno.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her