FC Nordsjælland jagter ny keeper

FC Nordsjælland jagter en ny målmand. Den hollandske målmand Indy Groothuizen er stadig et varmt navn i Farum

Indy Groothuizen overtog i sidste sæson rollen som førstekeeper i FC Nordsjælland. En skade holdt dog Groothuizen ude i foråret, og islændingen Alex Runarsson var derfor tilbage i målet for nordsjællænderne. Runarsson havde et godt forår for Farum-klubben og der hersker ingen tvivl om, at det er ham der vogter målet fra start når den nye sæson skydes i gang.

Uanset hvad skal der hvert fald ske noget på målmandsposten i FC Nordsjælland. Indy Groothuizens lejeophold er udløbet, og målmanden er derudover stadig skadet. Som situationen er nu gør det, at den unge og uprøvede Peter Vindahl Jensen er førstereserve i Farum. Carsten V. Jensen er klar over at den situation ikke er holdbar.

Han påpeger dog at Indy Groothuizen stadig kan være aktuel for FC Nordsjælland.

Sønderjyske vs FC Nordsjælland - Danish Alka Superliga

Optakt: SønderjyskE – FC Nordsjælland

Her får du optakten til Superliga-kampen mellem SønderjyskE og FC Nordsjælland med profiler at holde øje med, skader, karantæner og bud på resultat

– Hans lejeaftale er udløbet, men det er ikke sådan, at han er helt glemt. Han er stadig skadet, og derfor har det ikke været muligt for os at tage en snak om fremtiden. Han er stadig i spil, men han er ikke på et stadie, hvor han kan spille kamp, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt. Vi må se, hvad der sker, siger Carsten V. Jensen til tipsbladet.dk og slår fast:

– Vi afsøger markedet efter en ny keeper. Det er der ikke nogen tvivl om.

FC Nordsjælland indleder sæsonen mandag når de gæster OB på EWII Park.

Skrevet af Christian Harpsø, 10. juli, 2017

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her