• Udtalelse

FCK-boss: Vi er opmærksomme på Wilczeks sikkerhed

Wilczek
Foto: FCK.dk
Annonce

FC Københavns Director of Football Operations & International Affairs Dennis Rommedahl fortæller, at man holder ekstra øje med Kamil Wilczek

Følelserne har i den grad været i kog, efter FC København i sidste uge præsenterede den tidligere Brøndby-anfører Kamil Wilczek som ny spiller i klubben.

Flere blågule fans har udtrykt stor vantro og er mildest talt rasende over polakkens pludselige skifte til ærkerivalen, og det har resulteret i en række trusler mod angriberen på de sociale medier.

I FC København er man opmærksomme på situationen og holder øje med, at den ikke kammer over. Det fortæller Director of Football Operations & International Affairs i klubben, Dennis Rommedahl.

“Falder vi over noget, der er groft, videregiver vi det til politiet, og så vurderer de i forhold til videre behandling. Vi er opmærksomme, det vil vi altid være. Men det er klart, at der har været lidt mere med ham her end med langt de fleste spillere,” udtaler han til BT.

Du kan læse om nogle af vildeste reaktioner på Wilczeks kontroversielle skifte i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.