• Offsite

FCK og Brøndby er Superligaens bedste boldflyttere

Rasmus Falk, FC København
Getty Images
Annonce

Ifølge nye tal er FC København og Brøndby IF de hold i Superligaen, der i gennemsnit flytter bolden mest per kamp

Det er oplagt at tro, at Superligaens tophold er de hold, der formår at flytte bolden bedst rundt på banen, men det er kun til dels sandheden.

Det er nemlig kun halvdelen af mesterskabsspillets deltagere, der er at finde i top seks over Superliga-hold, som i gennemsnit flytter bolden mest i løbet af en kamp. Det viser tal fra fodboldobservatoriet CIES.

På toppen af listen finder vi FC København og Brøndby IF, der deler førstepladsen med 10,6 km, og de forfølges tæt af FC Nordsjælland med 10,3 km.

Vi skal derimod helt ned på en delt sjetteplads for at finde FC Midtjylland, der må siges at få fuld valuta for de 9,4 km, de flytter bolden i en kamp i Superligaen.

Du kan se hele listen herunder:

1. FC København – 10,6 km (568 afleveringer)
1. Brøndby IF – 10,6 km (554 afleveringer)
3. FC Nordsjælland – 10,3 km (543 afleveringer)
4. OB – 9,9 km (501 afleveringer)
5. Silkeborg IF – 9,6 km (543 afleveringer)
6. Lyngby BK – 9,4 km (472 afleveringer)
6. FC Midtjylland – 9,4 km (471 afleveringer)
6. AaB – 9,4 km (505 afleveringer)
9. SønderjyskE – 8,9 km (433 afleveringer)
9. Esbjerg fB – 8,9 km (428 afleveringer)
9. Randers FC – 8,9 km (422 afleveringer)
12. AGF – 8,7 km (431 afleveringer)
13. AC Horsens – 8,3 km (412 afleveringer)
14. Hobro IK – 7,9 km (390 afleveringer)

Tallene dækker over statistik fra både sidste og indeværende sæson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du finder de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.