• Nyhed

FCK-profil: Glæder os til at fyre den af

Victor Nelsson, FC København
Getty Images
Annonce

Der er langt op til FC Midtjylland, men FCK’s Victor Nelsson er stadig tændt til grundspillets sidste kamp mod Randers FC

Med FC Midtjyllands overraskende nederlag til Horsens og FC Københavns solide sejr over Lyngby, er der nu “kun” ni point for Løverne op til Superligaens førsteplads.

Men selvom det virker som en svær mission, så har det ikke en negativ effekt på moralen og kampgejsten i truppen før søndagens kamp mod Randers. Det bekræfter unge Victor Nelsson.

“Vi kommer med en god portion selvtillid efter en god kamp i Lyngby. Vi har også set skarpe ud til træning denne uge, så nu glæder vi os bare til igen at gå ud og fyre den af på søndag,” udtaler han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“De tre point i mandags var selvfølgelig vigtigst, for vi tror stadig på, at vi kan indhente Midtjylland. Men ellers vil jeg fremhæve vores gnist, energi og presspil, især i 1. halvleg og til sidst i kampen. Der er lige det med at spille 90 minutter igen, det skal man lige vænne sig til, men det kommer hurtigt. Men vores energi er vigtig at tage med til kampen på søndag.”

AC Horsens-FC København spilles søndag kl. 17 ligesom resten af rundens opgør. Bliv godt klædt på til den spændende runde herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.