• Udtalelse

FCK-rigmand bevarer roen: Jeg glæder mig bare til fodbold og badeferie

FC Copenhagen Parken Sport and Entertainment Press Conference
Annonce

Lars Seier tager sig ikke synderligt af, at aktierne i Parken Sport og Entertainment er dykket gevaldigt, siden han for et år siden købte sig ind i selskabet

I marts 2019 hev rigmanden Lars Seier intet mindre end 222 millioner kroner op af lommen for at købe sig ind i Parken Sport og Entertainment.

Det har ikke været nogen stor succes for den ellers succesfulde Seier, som har kunne se selskabets aktie falde med 45 procent siden da.

Dermed har han tabt knap 100 millioner kroner på sin investering, men det tager den tidligere bankdirektør i Saxo Bank sig ikke af. Han glæder sig bare til, at selskabets forretninger igen kan få hjulene til at dreje, når corona-krisen er overstået.

“Næh, markedet er jo generelt meget svagt. Jeg er udmærket tilfreds med at være med i Parken og glæder mig til, at vi kan komme i gang med at spille fodbold og tage på badeferie igen,” lyder det fra Seier ifølge BT med henvisning til Superliga-klubben FC København og badelandet Lalandia, som Parken Sport og Entertainment blandt andet driver.

Seier ejer 22,2 procent af aktierne i selskabet, mens Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen hver især ejer henholdsvis 29,8 og 20,5 procent.